Khadar Awil

'LIVET MELLEM REOLERNE' - ET LOKALBIBLIOTEK I AALBORG VESTBY

STUDIO 2C BYGNINGSKULTUR & TEKTONIK

Watch the full project:

Haraldslund Bibliotek, der indtil for nyligt var det lokale bibliotek for borgerne i den aalborgensiske bydel Vestby (Vestbyen i folkemunde), blev de facto lukket d. 2. Januar 2019 grundet besparelser på området af Aalborg Kommune. Biblioteket blev omdannet til et selvbetjent servicepunkt, hvor borgerne kunne afhente og aflevere bøger, se en lille udstilling af aktuelle bøger og bruge internettet på den offentlige computer.

Under et møde, iværksat af brugerrådet for biblioteket, begrundede en kommunalpolitiker nedlukningen med, ”at en masse kvadratmeter med døde bøger ikke er det, der betyder mest for borgerne, når de skal lære at læse og blive oplyst”, og, at fremtidens biblioteker ”kræver, at man får lidt færre fysiske arealer.”

Men er biblioteket blot et fysisk rum, hvor man låner bøger for at blive oplyst, eller kan det give mere værdi til samfundet og individet? Det er denne merværdi mit projekt vil forsøge at afdække i form af et nyt lokalbibliotek i Vestbyen.

Lukningen af Haraldslund Bibliotek gik ikke stille for sig, og førte til adskillige protester af lokalområdets borgere og bibliotekets ildsjæle, der bl.a. betragtede det nu nedlukket bibliotek som kvarterets samlingssted

Mit afgangsprojekt vil forsøge at dække dette behov for et fælleshus, og samtidig undersøge hvordan fysiske biblioteker kan være relevante i en digital tidsalder, hvor information kan tilgås hurtigere og mere bekvemt på Internettet.