Jacob Haugaard Mikkelsen

Projektet tager udgangspunkt i et forladt silokompleks på mellemarmen Aarhus Havn og transformere dette til en terminal for skibsturisme med mulighed for mixed-use udnyttelse og offentlig inddragelse.

Watch the full project:

Projektet har til formål at skabe en iscenesat og sikker ankomst til Aarhus fra Øst, for de krydstogtskibe der anløber byen, og samtidig skabe et samlingspunkt for borgerene i Aarhus med udsigt over havnefronten set udefra.

I projektet transformeres silokomplekset til en terminal for skibsturisme, der får til opgave at være det nye bindeled mellem by og hav, og dermed skabe den nye ankomstsituation til Aarhus. Samtidig programmeres bygningen på en sådan måde, at den kan facilitere muligheden for mixed-use udnyttelse når der ikke er skibsanløb.
Silokompleksets højde og signifikante placering udnyttes til at anlægge en restaurant, cafe og roof top bar på toppen af bygingen, med orientering mod byens havnefront samt Aarhus Ø og Aarhusbugten. Her indfanges og iscenesættes den udsigt man ellers kun oplever når man anløber Aarhus med skib.